PerThorup

Vi var for nylig til koncert med Lis Sørensen og hendes Band. Det var en rigtig god oplevelse med numre fra hele Lis Sørensens lange karriere. Backingbanded var også gamle kendinge med Poul Halberg i spidsen på diverse guitars, Jonas Krag ligeledes på guitar, Jette Schandorf på bas og Lis Sørensens mand Jan Sivertsen på Trommer. En meget vellykket koncert med en god blanding af nyt og gammel materiale, der skabte en rigtig god stemning i salen.

Efter 6 års samarbejde med Knud Møller og Hans Thessink har Nalle forladt samarbejdet for at lave sit eget band ‘Nalle and the Crazy Ivans’ og musikken er, som titlen på deres cd antyder ‘Back to the roots’ – Det er tilbagelænet soul, rock og blues i skøn forening. De spillede for en halvfyldt sal på Skovsgård hotel den 29. oktober, og fik virkelig publikum med deres udgaver af klassikerne. Banded består af Nalle: Vokal og Guitar, Ivan Sand: Guitar, Henning Kaae: Guitar og Dion Egtved på Bas. Dem vil jeg helt sikkert gerne se og høre igen.

- Men nok ikke på Skovsgård Hotel, for desværre har det vist sig at der ikke er meget diciplin blandt nogle af gæsterne. De er meget højrøstede og nærmest ligeglade med de forsøg der blev gjort på at dysse dem ned. Her skulle Brovst Musikforsyning nok være lidt hårdere og slå ned på disse uheldige elementer der var ved at tage focus fra selve koncerten – STRAM OP.

Der var Guinness i glassene og Irsk musik på scenen i Den Runde Pavilion i Brønderslev, hvor lokale Schwåmpis venner og The Shamrockers fra Irland var på plakaten.

Der var dømt blues på Skovsgård Hotel den 6/5. Aftenen blev ‘sparket’ i gang af Larry Garner med Brittiske Norman Beaker Band som backing – og det kørte bare fra første takt. Dejlig ukompliceret bluesmusik der røg lige ind på ‘lystavlen’. Både Larry Garner og Norman Beaker er hver især gamle rotter i faget, og sammen var de bare HELT suveræne.

Aftenens andet indslag skulle have været Earl Thomas & The Blues Ambassadors; men det var Paddy Milner & The Big Sounds der var backing – og med den sammensætning går der, efter min smag, lidt for meget soul i det. Earl Thomas formåede dog at få publikum op på mærkerne. En rigtig dejlig aften i Skovsgård – et initiativ der gerne må gentages.

Dissing, Dissing, Las & Dissing på Skovsgård Hotel var en lidt blandet fornøjelse. Der var sange fra Povl Dissings bagkatalog helt tilbage til Beefeaters og Benny Holst. Det var som om de gamle sange fungerede bedst, de nye fangede ikke rigtig publikum – og de numre uden Povl Dissings sang var ikke de helt store hit. De sluttede 1 sæt med et par sange fra samarbejdet med Benny Andersen; men dem nåede de nærmest at få ødelagt med mærkelige sangharmonier. Bedre gik det i andet sæt som var mere i den ‘gamle’ Povl Dissing stil, og der var ikke et øje tørt da de sluttede med ‘Snehvidekys’ – et nummer oprindelig udgivet på Burning Red Ivanhoe LP’en ’6 elefantskovcikadeviser’ fra 1971 med Povl Dissing som sanger.

Hans Theessink og Knud Møller fortsatte som duo efter at Rock Nalle havde forladt samarbejdet i Theesink, Nalle og Møller. Det er blevet til en række koncerter hvor nummer tre i rækken var arrangeret af Hjallerup Musikforening på Hjallerup Kro. Her fyrede de to den af med deres guitarer og Hans Theessinks dybe stemme. Det var en forrygende koncert der kom rundt i mange genrer indenfor blues og folk – og kun ind imellem savnede jeg Rock Nalles soulede sangstemme. Et dejligt genhør.

Årets bluesfestival blev afviklet i FFK hallerne i Frederikshavn den 6/11. Der var bluesmusik i 2 haller fra Kl. 16.00 til 01.00 med fokus på Chicago Blues. Koncerterne var i år desværre tilrettelagt sådan at de overlappede hinanden en del, og det var lidt synd for dem der spillede på ‘den lille’ scene – Der var ikke altid såå mange tilskuere. Årets program var et kanon-program med mange kunstnere som jeg selv har set frem til at høre på et tidspunkt.

Mud Morganfield lagde hårdt ud på ‘Mississippi Stage’ med Peter Nande Band som backing. Mud Morganfield er ældste søn af selveste Muddy Waters, og mange af numrene var dedikeret til faderen. En rigtig god og solid koncert, der fik startet festivalen på bedste vis.
Så et skift til ‘Chicago Acoustic Scenen’ hvor Ole Frimer og Olav Poulsen spillede. De er hver især mestre på deres guitarer; men det til trods formåede de ikke rigtig at få tag i publikum; men de gjorde det nu meget godt – et sæt trommer og lidt bas ville have gjort underværker.

Næste på scenen var Tallan Noble Latz med backing af Frederik Strand Halland Band. Tallan er 11 år gammel og spiller blues så det driver ned af væggen, især Jimi Hendrix og Steve Ray Vaught numrene gik rent ind. Guitaristen Frederik Strand, 16 år, leverede en solid backing med sit band – De kunne sagtens have spillet en interessant koncert alene. Et meget sjovt indlæg – ikke mere. Det bliver interessant at se hvor de er om 10 år.
Så var turen kommet til Ronnie Baker Brooks og så var vi tilbage på sporet igen. En bundsolid koncert i højeste gear – Chicago Blues som hans far Lonnie Brooks lærte ham at spille helt fra barnsben. Banded var noget mere sammenspillet end Mud Morganfield og Peter Nande band – så det var ren fornøjelse.

Hastigt videre til den lille scene for at se det sidste af koncerten med Louisiana Red solo. Han formåede at få musikken godt ud over scenekanten til de fleste tider; men hans mumlen mellem numrene var der vist ikke rigtig nogen der fik noget ud af. Han virkede også lidt fraværende til tider; men alt i alt en ok koncert – i hvert fald det jeg hørte af den.
Efter Louisiana Red var det Irske Imelda May med Band. Irlands nr. ét Blues og rockabilly sangerinde. Det var sgu lidt kedeligt og savnede lidt nerve. Det var ikke et band der hørte til på dette tidspunkt i Festivalen – De havde måske været bedre til at starte festivalen; men der er jo mange ting der skal passe sammen. Ikke helt min kop te; men der var da lidt godt at se på.

Mike Andersen og Jens Christian Dam var lidt ramt af at koncerterne overlappede hinanden i år. Der var ikke mødt ret mange tilskuere op for at overvære koncerten. Det var lidt svært at få gang i publikum, selvom Mike Andersen som sædvanlig leverede varen.
Aftenens absolutte hovednavn var Michael Burks og som året før leverede den store guitarist aftenes bedste koncert. Det kørte bare fra de første anslag på guitaren, og publikum var med i den grad. Tallan Noble Latz var med på scenen til et par af numrene men han nåede ikke mesteren til sokkeholderne. Ham ser – og hører – jeg gerne igen til næste år.

Hjallerup musikforening tog hul på 2010 sæsonen med Dodo & The Dodos. De spillede en såkaldt ‘unplugged’ koncert, hvor de fortalte lidt om banded og om numrene. De gav den ‘hele armen’ med nye og gamle numre – ‘Sømand af verden’ og ‘Vågner i Natten’ var nu de numre publikum kendte bedst. Dodo & The Dodoes er Dodo (Maria Charlotte Gad) / Sang. Jens Rud / Vokal, Kor, Percussion. Steen Christiansen / Guitar, Kor. Anders Valbro / Guitar. Lars Thorup / Trommer & Percussion. Søren Skov / Keyboards. Flemming Muus / Bas.

Der var et flot musikprogram til Tall Ships Races i Aalborg – H.P.Lange spillede på en af scenerne i Nørresundby og leverede som sædvanligt et solidt show med baggrundsviden imellem numrene. Desværre var der ikke ret mange ‘publikummer’ der havde fundet vej til koncerten – Bluesmusik er desværre ikke det store trækplaster – endnu !!!

Skråen i Nordkraft, Aalborg bød den 24/3-2010 på koncert med Trioen Theessink, Nalle og Møller, som er Hans Theessink, Rock Nalle og Knud Møller for at være hel præcis. De tre herrer ledte os gennem et sæt med klassisk rock, soul og blues, som de hver især mestrede, Hans Theessink og Knud Møller på guitar og Nalle på vokal. Især Nalles rå og lidt hæse stemme passede perfekt til musikken. De 2 herrer på guitar var et kapitel for sig, Begge er jo altid værd at lytte til. De supplerede hinanden på smukkeste vis, og det var somme tider svært at høre hvem af dem der spillede.
De spille numre af bl.a. Little Richard, Tom Waits, Sam Cooke, Jesse Stone og selvfølgelig af Hans Theessink. Det hele gik op i en højere enhed og det blev en rigtig vellykket koncert og en hyggelig aften. Trioen har udgivet 2 albums: ‘Going Down Slow‘ og ‘Going Down Slow 2‘ (Hvad mon det næste kommer til at hedde )