Petanque 2026

Så er vi klar til 2026 sæsonen i Skæve Petanque

Der er træning hver onsdag kl 13.00 og vi har 5 hold med i DGI’s limfjordsturnering:

Skæve IF 1 – Tove, Jørgen, Lili & Per – Resultater
Skæve IF 2 – Inger, Dorthe, Rita & Lisbeth – Resultater
Skæve IF 3 – Else, Orla, Vibeke & Jens – Resultater
Skæve IF 4 – Lene, Irene, Ellen & Per/Lili – Resultater
Skæve IF 5 – Ida, Mogens, Bent & Hanne – Resultater

Holdkort og telefonliste

Skrevet på petanqueklubbens vegne.

Har lige erfaret vi har mistet en af vores mangeårige spillere her i Skæve – Dorthe Jakobsen er pludselig gået bort i dag.
Hun var altid i godt humør, hjalp til hvor der skulle laves noget og var ikke mindst en habil petanquespiller – én som du helst vil være på hold med i stedet for være imod – Hun vil blive savnet.

Vores tanker går selvfølgelig til Jens og familien i denne svære tid.

Æret være Dorthe’s minde

Wienerschnitzel

Petanqueklubben laver en tur til Fårup Skovhus i august til en gang schnitzel. De serverer den om onsdagen, så der er 4 datoer at vælge mellem den 5. 12, 19. eller den 26 august – og så vælger vi den dato hvor flest kan komme.
Det er for egen regning 🙂 prisen er 99,- Kr for maden uden drikkevarer.

Vi glæder os til at se jer

Tilmelding her, på opslagstavlen eller direkte til mig

Der er pt. 6 tilmeldt der alle kan den 5. og 12.

Sommerpetanque 21/6

Sommerpetanque i Skæve i dag havde 16 hold tilmeldt der spillede 5 kampe i det gode vejr. Der var godt humør og god stemning over hele linien. Tak for fremmøde og godt humør 🙂

Pokalstævne 10/5-26

Der var pokalstævne i Skæve i dag. Vi spillede 5 runder i det fine vejr kun afbrudt af lidt grill og kaffe mm 🙂

Julepetanque 7/12-25

Der var gang i banerne da vi i Skæve afholdte vores årlige julepetanque med 21 hold den 7. december. Der blev spillet 4 runder inden blev vinderne fundet – efterfulgt af glögg og æbleskiver i klubhuset.

Tak for fremmøde og godt humør. Tak for i år og vi ses selvfølgelig næste år rundt omkring i det nordjyske.

Glædelig Jul og Godt Nytår fra Skæve Petanque

Klubmesterskab 27/9-25

Der var klubmesterskab i Skæve Petanque den 27. september. Der var 18 tilmeldt og der blev spillet 4 kampe med skiftende makker inden vinderne blev fundet.

For at få turneringen til at gå op uden oversiddere var Kongeparret inviteret – De kunne så ikke komme personligt men nøjes med at sende de royale kugler 🙂

Pokalstævne 7/9-25

Pokalstævne i Skæve blev afviklet i dag i det flotteste vejr. Der blev spillet 4 kampe og grillen blev tændt – en hyggelig dag med hyggelige mennesker. Håber vi ses til næste gang 🙂

Rødvinsturnering 3/8-25

Rødvinspetanque i Skæve den 3/8 blev i anledning af det gode vejr omdøbt til Rosé og hvidvinspetanque. 17 hold var mødt op til en hyggelig dag på vores baner. 4 kampe skulle der til inden en vinder blev fundet. Tak for fremmøde og det gode humør.